I de fleste tilfælde er folk født med langsynethed. Altså udvikles synsfejlen ikke over tid og den kan hverken blive mildere eller værre som årene går. Men med alderen bliver øjets evne til at kompensere for fejlen dårligere, og derfor oplever mange først tegn på langsynethed i de senere voksenår, når øjet ikke længere kan udligne eller kompensere for fejlen.
Man vil oftest lægge mærke til tegn på langsynethed, når man har koncentreret synet i længere tid – f.eks. efter at have arbejdet ved en computer. Hvis du derfor ofte føler dig træt eller udkørt efter længere tids synskoncentration, kan det være en god ide at bestille en synsprøve hos din lokale Profil Optik. Andre typiske tegn på langsynethed er også:
Hovedpine i panderegionen
Ømhed omkring øjnene
Trætte øjne
Sløret syn
Mange børn og unge mærker ikke de ovenstående kendetegn, da deres øjne er så fleksible, at de kan rette de uklarheder, som synsfejlen skaber. Børn har derfor ofte andre symptomer på langsynethed end voksne. En af de mest hyppige tegn på tilstanden hos børn er skelen: Når øjnene kompenserer for det mangelfulde fokus, bliver de trætte, og ét af dem nedsætter funktionen, så øjet bliver ”dovent”. Når øjet bliver dovent, kan det falde lidt ud til siden, fordi det ikke bruges - og sådan opstår der skelen. Efter syvårsalderen er det svært at genoptræne et dovent, skelende øje, og derfor er det vigtigt at få børn undersøgt hos en optiker eller øjenlæge med jævne mellemrum, så yderligere synsnedsættelse kan blive forebygget.
For både børn, unge og voksne er det bedst at få tjekket synet hos optikeren regelmæssigt - også selvom man ikke oplever gener, forstyrrelser eller andre tegn på synsfejl. På den måde kan du komme de synsnedsættende tilstande i forkøbet, så du altid har det mest optimalt syn.
Hvis du får tjekket dine øjne regelmæssigt, kan du bedre opretholde en god øjensundhed. Ved at kontakte os eller booke en synsprøve allerede nu hos Profil Optik, kan vi give dig den bedste vejledning og finde de bedste løsninger til at afhjælpe dine synsudfordringer. Ved en synsprøve måler vi dit øjes synsstyrke, og herudfra kan synsfejlen nemt udlignes med briller eller kontaktlinser af plusstyrke. Ved hjælp af glas, der fungerer som en samlelinse, kan vores autoriserede optikere hjælpe dine øjne med at samle deres fokus, så dit dyn bliver skarpt igen.
En synsprøve for børn og unge foregår en smule anderledes, idet det yngre øje har andre, mere elastiske egenskaber. Ifølge lovgivningen må vi først tage rigtige synsprøver på børn, når de er fyldt ti år. De yngre børn skal altså forbi en øjenlæge, før vi kan afhjælpe deres synsproblemer. På den måde sikrer vi de mest korrekte resultater og de bedste løsninger til yngre børn og deres langsynethed.
Synsfejlen kan i visse tilfælde også opereres med laserkirugi, men det er kun et fåtal, som får anbefalet operationen i forbindelse med langsynethed. Der er nemlig stadig en del komplikationer og risici forbundet med laseroperationer, da de kan forværre synet yderligere. Derfor bør du altid tage en snak med din optiker og øjenlæge om dine ønsker og behov, så du kan få den bedste vejledning til dine individuelle løsninger.
Tilstanden langsynethed kaldes også Hyperopi og er kendetegnet ved, at genstande tæt på opfattes som slørede og uskarpe. Betegnelsen dækker derfor ikke over, at man har et bedre syn på afstand – men blot at der er en svækkelse i synsevnen, når objekter er tæt på.
Langsynethed opstår oftest, fordi øjet ikke er lige så dybt som et normaltseende øje. Når øjet ikke er særligt dybt, bliver lysstrålerne ikke brudt det rigtige sted på nethinden, hvilket gør, at øjet ikke kan fokusere optimalt - derfor kommer genstande som er tæt på til at fremstå uklare. Så jo kortere øjet er, jo højere vil graden af langsynethed være. Netop derfor forveksler mange langsynethed med gammelmandssyn, også kaldet Presbyopi. Gammelmandssyn udvikles nemlig med alderen, ved at øjets naturlige fokus bliver svækket. De to tilstande er derfor ikke ens og behandles ikke på samme måde, men udfaldene er identiske: Man kan ikke fokusere på genstande, som er tæt på.
I princippet kan man ikke selv gøre noget for at mindske langsynethed, da man er født med et for kort øje. Men ved at få kontrolleret og tjekket øjnene regelmæssigt, kan man altid være på forkant med synsnedsættelser, så øjnene bibeholder et optimalt syn.
Kontakt Profil Optik og book din synsprøve allerede nu – sammen kan vi opretholde din gode øjensundhed.
Synsforandringer kommer ofte snigende. Derfor anbefaler vi at du regelmæssigt får tjekket dit syn.
Søg efter en butik, eller brug din nuværende placering til at se butikker i nærheden af dig.
Skal jeg have briller?Køb kontaklinser online
Sådan passer du på dine kontaktlinser Solbrilletrends 2024
Sollys er godt for børn og deres øjne Glastyper
Skal du vælge endagslinser fremfor månedslinser? Linsetips
Hvilke solbriller passer til mig? Har dit barn brug for briller?
Synsprøve til børn Briller uden styrke
Hævede øjne Guide til linser
Trætte øjne Hvilke briller passer til din ansigtsform?
Dovent øje Bag mine solbriller
Smerter i øjet Briller til sikker bilkørsel
Flimmer for øjnene Tørre øjne undersøgelse
Find de rigtige briller til efterårets sport Nethinden
Uopdaget Synstab