Grøn stær: Den almindelige øjensygdom


Grønstær, også kaldet Glaukom, er en betegnelse for en gruppe af øjensygdomme, der er meget almindelige blandt danskerne. I Danmark er nemlig mere end 100.000 mennesker i behandlingen for grøn stær. Den nuværende behandling fokusere på at sænke øjentrykket, da et forhøjet øjentryk udgør den væsentligste risiko - men faktisk er årsagen til grøn stær ukendt. Derfor skal du selv være opmærksom på blinde pletter i synsfeltet, som er kendetegnet for øjensygdommen. Pletterne opstår, fordi nethinden taber sine inderste nerveceller, hvilket gør, at hjernen ikke får et komplet synsindtryk. 

Mange får opdaget grøn stær ved almindelige synsprøver hos deres optiker, inden sygdommen har nået at gøre synderlig skade. Så ved at få foretaget en synstest mindst hvert andet år eller oftere, kan du komme den almindelige øjensygdom til livs og få den nødvendige behandling, så dit gode syn kan blive bevaret.

grønt øje med briller

 

Hvordan opdager man grøn stær?

I de fleste tilfælde af grøn stær bliver øjensygdommen opdaget ved regelmæssige synstests og undersøgelser. I forbindelse med grøn stær oplever man oftest ikke smerter eller anden ubehag i øjnene, og det skarpe syn kan også bevares i lang tid. Derfor kan det være svært at reagere på konkrete signaler for øjensygdommen, da de i starten ikke er fremtrædende. Netop derfor er det essentielt at få tjekket synet hos din lokale optiker jævnligt, så grøn stær kan forebygges. Her får du målt trykket i dine øjne, da både et højt og et lavt øjentryk kan være risikofaktor for grønstær. Oftest vil du blive sendt videre til en øjenlæge, hvis trykket i øjet er uregeæssigt - men husk på, at trykket alene ikke kan fortælle, om du har grøn stær. 

Du kan også selv være opmærksom på dine øjne. Hvis du derfor kan nikke ja til en af de nedenstående spørgsmål, er det en god ide, at være ekstra på vagt - de kan nemlig i højere eller mindre grad give anledning til grøn stær:

  • Har andre i din familie haft grøn stær? Din familiehistorik kan godt have indflydelse på fremkomsten af øjensygdommen. 

  • Er du over 40 år? Den mest almindelige form for grøn stær er aldersrelateret og rammer oftest mennesker over 40.

  • Døjer du med et højt niveau af langsynethed? Ekstreme tilfælde af langsynethed kan godt give anledning til grøn stær. 

  • Har du fået konstateret et for højt eller lavt tryk i øjet? Et vedvarende, ureggelmæssigt tryk i øjet kan skade øjets optiske og lysfølsomme nerver og resultere i grøn stær.

 

Hvordan behandles grøn stær? 

I løbet af de seneste 30 år er behandlingen for grøn stær blevet markant bedre - men det er stadig yderst vigtigt at få behandlet grøn stær så tidlig, som muligt. Hvis man derfor går til optikeren og får tjekket synet regelmæssigt, kan varige skader minimeres eller helt undgås. Det er derfor vigtigt at kontakte din optiker, hvis du oplever afvigelser i forbindelse med dit syn.

De fleste former for grøn stær er dog symptomfrie og giver ikke ingen gener, så derfor er det oftest optikeren eller øgenlægen, der kan finde tegn på grøn stær. Din autoriserede optiker kan screene dit syn, kigge på dit øje og sammenholde disse to med uddybende samtaler, og hvis der er tegn på grøn stær eller andet usædvanligt, bliver du henvist til en øjenlæge. Her vil øjenlægen undersøge synsnerven og dit synsfelt og måle dit tryk i øjet. Efterfølgende, hvis du får bekræftet grøn stær, vil du blive rådgivet om, hvordan øjensygdommen behandles – hvilket oftest gøres med øjendråber og regelmæssige undersøgelser.

 

Hvorfor får man grøn stær?

Grøn stær kan udvikle sig på grund af et unormalt, forhøjet tryk inde i øjet – nogle kender det også som et intraokulært tryk. Trykket opstår, når væsken i øjeæblet ikke drænes ordentligt. Det høje tryk kan medføre skader på nervelaget i øjets nethinde og påvirke det lysfølsomme nervevæv på bagsiden øjet. Trykket og skaderne påvirker med tiden øjets synsfelt, hvilket kan føre til grøn stær. Det er dog vigtigt at slå fast, at et forhøjet øjentryk ikke altid er tegn på øjensygdomme – ligesom et normalt øjentryk heller ikke giver sikkerhed for, at man ikke får grøn stær. 

Højt øjentryk eller ej, så påvirker grøn stær den nerve, der forbinder øjet med hjernen. Synsnerven sørger for at transporterer synsindtryk fra nethinden til hjernen, og hvis nerven ikke fungerer optimalt, så vil større eller mindre dele af synsindtrykket ikke nå frem til hjernen – hvilket betyder, at der kommer blinde pletter i synsfeltet.

 

Hvad er grøn stær?

Grøn stær er en betegnelse for en større gruppe af øjensygdomme, der giver forandringer i øjets synsnerve og svækker synsfeltet.  I princippet kan grøn stær påvirke begge øjne i forskellige grader, da det ene øje kan udvikle grøn stær hurtigere end det andet. Der er dog stor forskel på, hvordan de forskellige typer af grøn stær indvirker på øjnene og synsfeltet.

 

De forskellige typer af grøn stær:

Kronisk grøn stær er den mest almindelige form for grøn stær og kaldes også for åbenvinklet glaukom. Denne form for er aldersrelateret og forefindes i den del af den danske befolkning, som er over 40 år. Kronisk grøn stær udvikler sig meget langsomt og er ofte symptomløs i de første mange år. Derfor opdages de fleste tilfælde af kronisk grøn stær ved et tilfældigt besøg hos enten optikeren eller øjenlægen. 

Akut grøn stær er en pludselig synsforværring, der ofte er tilknyttet langsynethed. Denne form kaldes også for lukket-vinkel glaukom og opstår oftest i 40 års alderen. Akut grøn stær kan være smertefuld, og netop derfor er man ikke i tvivl om kendetegnene og signalerne. Øjensygdommen kræver behandling med det samme, og hvis man får bearbejdet øjensygdommen hurtig, er der rigtig gode muligheder for at forebygge sygdommen og få et godt syn igen. 

Medfødt grøn stær er en yderst sjælden form for grøn stær. Øjensygdommen er arvelig og kan ses fysisk helt fra fødslen. De fleste børn starter med at få lokalbehandlinger mod øjensygdommen og efterfølgende får de foretaget en operation. Herefter er udsigterne gode, og de få tilfælde af medfødt grøn stær resulterer ofte i et bedre eller helt optimalt syn.

Sekundære former for grøn stær sker i forbindelse med andre øjensygdomme eller øjenskader. Denne form for grøn stær er meget sjælden, og sker kun når udefrakommende faktorer påvirker øjets blodbaner, øjenvæsker og lignende. Sekundær grøn stær behandles forskelligt, da det afhænger af den enkelte øjensygdom eller skade, der har forårsaget øjensygdommen.

  1. Book Synsprøve

Book Synsprøve


Vi er stolte over at have noget af markedets mest avancerede teknologi og udstyr til vores synstests og synsprøver.

Bestil tid

Optiker eller øjenlæge?

Der er forskel på en optiker og en øjenlæge, og derfor er det ikke uvæsentligt, hvem du vælger at besøge først

Læs Guiden her