1. Anders Kvanta

Revolution på vej

 

Aldersrelaterede skader på den gule plet er en folkesygdom og den mest almindelige årsag til, at personer over 60 år får nedsat syn. Men ved hjælp af stamcelleforskning håber forskerne på at kunne reparere skader på nethinden i fremtiden.

Den gule plet, makula, er det sted på øjets nethinde, hvor der findes flest synsceller, og hvor synet er skarpest. Området er 2-3 millimeter stort og utroligt følsomt. Aldersrelaterede skader på den gule plet kaldes også AMD=aldersrelateret makuladegeneration og er den mest almindelige årsag til nedsat syn hos personer over 60 år.

Der findes to forskellige former for aldersrelaterede skader på den gule plet, en tør og en våd. Ved tørre forandringer nedbrydes synsceller i den gule plet, og synet bliver gradvist dårligere. Ofte rammer dette begge øjne, og tilstanden er kronisk. Ved våde forandringer dannes der nye blodkar bag nethinden, som lækker blod og væske, hvilket får den gule plet til at hæve. Den tørre variant er den mest almindelige og tegner sig for cirka 80 procent af alle tilfælde. Den våde form er mindre almindelig, men kan udvikle sig hurtigt.

Forskning giver håb

AMD medfører svagsynethed, men aldrig at man bliver helt blind. Men det er vigtigt at være opmærksom på symptomer som for eksempel pletter midt i synsfeltet, at bogstaver forsvinder helt, eller at rette linjer opfattes som buede. Sidstnævnte eksempel forekommer primært i forbindelse med den våde form af AMD, som kan behandles ved injektioner, der bremser dannelsen af nye blodkar under den gule plet og dæmper hævelsen. Den tørre form kan ikke helbredes, men her indgiver stamcelleforskning håb om en fremtidig løsning. Målet er at kunne transplantere nye raske nethindeceller, som er manipulerede stamceller.

Anders Kvanta er overlæge ved S:t Eriks Ögonsjukhus og professor på Karolinska Institutet i Sverige. Han mener, at stamcelleforskningen er en del af en igangværende biomedicinsk revolution.

– For 30 år siden var kemiske molekyler grundlaget for lægemidler, efterfulgt af biologiske lægemidler med antistoffer, som for eksempel er vigtige i forbindelse med behandlingen af våd AMD. Næste trin er genterapi og derefter celleterapi – primært stamcellebehandling. Vi befinder os midt i en ekstremt hurtig og spændende udviklingsfase, siger Anders Kvanta.

Idéerne om at erstatte døde celler i øjet tog fart i 1990’erne. Her begyndte man at isolere nethindeceller fra fostre og transplantere dem i forsøg, imidlertid med begrænset succes.

– Det blev derefter skrinlagt, men udgjorde samtidig startskuddet til det seneste årtis diskussioner om i stedet at bruge stamceller til at reparere nethinder. 

Andsers Kvanta

Kommet rigtig langt 

Forskningen er særdeles kompleks, og spørgsmålene er stadig mange. Men Anders Kvanta har store forhåbninger om, at den stamcelleforskning, han bedriver sammen med sit forskerhold, resulterer i fungerende behandlinger.

– Det føles som om, at vi er kommet rigtig langt med det her. Vi har snart klinisk anvendelige nethindeceller, som lever op til kravene for lægemiddelindustrien, og de celler vil vi transplantere til menneskeøjne. Vi kan stadig møde forhindringer i vores arbejde, men vi er i dialog med den svenske lægemiddelstyrelse om dette.

Et almindeligt problem ved transplantationer er, at kroppen afstøder transplantatet. For at undgå dette vil forskerne forsøge at snyde immunsystemet til at acceptere de nye nethindeceller. Det gøres ved at ændre nethindecellerne, som er fremstillet af stamceller, så de i højere grad ligner kroppens egne.

Genmodificerede celler

– Vi har opnået store fremskridt ved at kombinere genmodifikation med stamcelleteknologi, men immunsystemet er ekstremt komplekst, og der findes stadig mekanismer, som får de nye nethindeceller til at trigge immunsystemet. Hvis vi skal undersøge det på mennesker, er vi nok nødt til først at dæmpe deres immunsystem med lægemidler, så cellerne ikke bliver afstødt, men det er tanken, at vi senere i stedet skal anvende genmodificerede celler.

Betydeligt længere ude i fremtiden håber Anders Kvanta, at det også bliver muligt at fremstille og transplantere øjets fotocellereceptorer. Det skulle kunne give patienter deres mistede syn tilbage. Det er imidlertid endnu mere komplekst for forskerne, fordi cellerne ikke alene skal placeres det rigtige sted, men også skabe forbindelser til andre celler i nethinden.

– Først skal celler fremstilles, og derefter kræver det yderligere kliniske studier og data, før der kan konstateres en virkning. Det kan tage 20 år, før det bliver muligt at helbrede tør AMD, siger Anders Kvanta.

Artiklen er oprindeligt udgivet i Profil Optiks rapport Øjensundhed 2020/21-rapporten

 

LÆS MERE OM VORES MILJØARBEJDE

 

  1. VI TAGER ANSVAR FOR MILJØET

    Hos Profil Optik mener vi, at vi har både ansvar og mulighed for at bidrage til at nå FN’s globale klimamål. Læs mere om, hvordan vi aktivt arbejder for et bedre miljø.

    Profil Optiks miljøarbejde

  1. VI TAGER ANSVAR FOR SAMFUNDET

    Profil Optik vil være med til at skabe et bedre liv for vores medmennesker – og et bedre samfund generelt. Derfor arbejder vi også med social bæredygtighed.

    socialt ansvar

  1. VORES VISION

    Læs mere om vores vision og strategi for at nå de bæredygtige mål.

    vores vision