Revolution på vej

Aldersrelaterede forandringer i den gule plet er en folkesygdom og den mest almindelige årsag til, at personer over 60 år får nedsat syn. Men forskerne håber, at man i fremtiden via stamcelleforskning kan reparere skader på nethinden.

Den gule plet, makula, er det sted på øjets nethinde, der har flest synsceller, og hvor synet er skarpest. 

Området er 2-3 millimeter stort og utroligt følsomt. Aldersrelaterede forandringer i den gule plet er også kendt som AMD (aldersrelateret makuladegeneration) og er den mest almindelige årsag til, at personer over 60 år får nedsat syn. Der findes to forskellige former for AMD: tør og våd. Ved tør AMD nedbrydes synscellerne, og synet bliver gradvist dårligere. Ofte rammes begge øjne, og tilstanden er kronisk. Ved våd AMD dannes der nye blodkar bag nethinden, som lækker blod og væske, der får den gule plet til at hæve. Den tørre variant er den mest almindelige og tegner sig for ca. 80 % af alle tilfælde.

Den våde form er mindre udbredt, men kan udvikle sig hurtigt.

Forskning øger håbet

AMD medfører svagsynethed, men aldrig at man bliver helt blind. Men det er vigtigt at være opmærksom på symptomer som pletter midt i synsfeltet, bogstaver, der falder væk, eller lige linjer, der bliver skæve.

Sidstnævnte eksempel forekommer primært i forbindelse med den våde form for AMD, der kan behandles ved injektioner, der bremser dannelsen af nye blodkar og reducerer hævelsen. Den tørre form kan ikke helbredes, men her giver stamcelleforskning håb om en fremtidig løsning. Målet er at kunne transplantere nye sunde nethindeceller, der udvikles af stamceller.

Anders Kvanta er overlæge på S:t Eriks Ögonsjukhus og professor på Karolinska Institutet i Stockholm. Han mener, at stamcelleforskningen er en del af en løbende biomedicinsk revolution.

– For 30 år siden var kemien udgangspunktet for lægemidler. Derefter kom de biologiske lægemidler med antistoffer, som har fået meget stor betydning ved f.eks. behandling af våd AMD. Det næste skridt er genterapi og derefter celleterapi – i første omgang stamcellebehandling.

Vi befinder os midt i en meget hurtig og spændende udvikling, siger Anders Kvanta. Ideen om at udskifte døde celler i øjet tog fart i 1990'erne. Dengang isolerede man nethindeceller fra fostre og transplanterede dem i forsøg, dog med begrænset succes.

– Det blev senere skrinlagt, men udgjorde samtidig startskuddet til det seneste årtis diskussioner om i stedet at bruge stamceller som udgangsmateriale til at reparere nethinder.

Kommet rigtig langt 

Forskningen er meget kompleks, og der er stadig mange ubesvarede spørgsmål. Men Anders Kvanta har store forhåbninger om, at den stamcelleforskning, hans forskergruppe arbejder med, vil føre til effektive behandlinger.

– Det føles, som om vi er kommet rigtig langt. Vi vil snart have klinisk anvendelige nethindeceller, som opfylder de krav, lægemiddelindustrien skal leve op til, og de celler vil vi transplantere til menneskeøjne. Vi kan stadig møde forhindringer i vores arbejde, men det er vi i dialog med lægemiddelstyrelsen om.

Det er et almindeligt problem ved transplantationer, at kroppen afstøder transplantatet. For at undgå det vil forskerne forsøge at narre immunsystemet til at acceptere de nye nethindeceller. Det gør man ved at ændre de nethindeceller, der er fremstillet af stamceller, så de i højere grad ligner kroppens egne.

Genmodificerede celler

– Vi har opnået store fremskridt ved at kombinere genmodifikation med stamcelleteknologi, men immunsystemet er ekstremt komplekst, og der findes stadig mekanismer, som får de nye nethindeceller til at trigge immunsystemet. Hvis vi skal undersøge det på mennesker, er vi nok nødt til først at undertrykke deres immunsystem med lægemidler, så cellerne ikke afstødes, men med tiden er det meningen i stedet at bruge genmodificerede celler.

Anders Kvanta håber, at det på længere sigt også bliver muligt at fremstille og transplantere øjets fotocellereceptorer. Så ville patienter, der har mistet synet, kunne få det tilbage. Det er imidlertid endnu vanskeligere for forskerne, fordi cellerne ikke alene skal placeres det rigtige sted, men også skabe forbindelser til andre celler i nethinden.

– Først skal der fremstilles celler, og derefter er der brug for flere kliniske studier og data, før man kan sige, om det kan lade sig gøre. Der kan gå 20 år, før det bliver muligt at helbrede tør AMD, siger Anders Kvanta.

Artiklen er oprindeligt udgivet i Profil Optiks rapport Øjensundhed 2020/21-rapporten

LÆS MERE OM VORES MILJØARBEJDE