noimage
noimage

Kontaktlinser

Kontaktlinser er et fleksibelt alternativ til briller, der giver dig klart syn uden stel i synsfeltet. Uanset om du er nærsynet, langsynet eller har bygningsfejl, findes der kontaktlinser, der kan tilpasses dine behov. Mange vælger linser som supplement til briller – for eksempel til sport, arbejde eller sociale aktiviteter, hvor bevægelsesfrihed er en fordel.

Kontaktlinser sidder direkte på øjet og følger dine bevægelser, hvilket giver et naturligt syn – også på lang afstand. Det betyder, at du kan fokusere frit uden at blive begrænset af brillestel.

Viser 80-100 af 103 Produkter

Kvinde tager kontaktlinser i

Om kontaktlinser

Alt du har brug for at vide om kontaktlinser

Læs mere
Kvinde tager kontaktlinser i

Tilpasning af kontaktlinser

Sådan får du behagelige kontaktlinser

Læs mere
Kvinde tager kontaktlinser i

kontaktlinser til en aktiv livsstil

Bliv klogere på fordelene ved kontaktlinser til sport

Læs mere
Barn tager kontaktlinser i

Alder og kontaktlinser

Undgå myter om alder og kontaktlinser

Læs mere

Vælg de kontaktlinser, der passer til dine behov

Der findes flere typer kontaktlinser, og det rigtige valg afhænger naturligvis af dit syn og din hverdag. Hos Profil Optik kan du finde kontaktlinser, der passer til alle behov. Eksempelvis er endagslinser en praktisk løsning, hvis du ønsker friske linser hver dag, mens månedslinser kan være et godt valg til dig, der bruger linser regelmæssigt.

Har du bygningsfejl, kan toriske kontaktlinser give dig et skarpt og stabilt syn. Til aldersbetingede synsforandringer, som presbyopi, nærsynethed eller langsynethed findes multifokale kontaktlinser – også kaldet progressive linser – der giver klart syn på flere afstande i samme linse.

Derudover kan du vælge farvede kontaktlinser, hvis du ønsker at ændre eller fremhæve din øjenfarve, eller linser med særlige filtre, der kan gøre det mere behageligt at se på skærme.

Komfort og sundhed går hånd i hånd

Når du skal vælge kontaktlinser, er det vigtigt, at de passer korrekt til dine øjne. Linserne skal tilpasses din hornhinde og din styrke for at sikre optimal komfort og et sundt syn. Derfor anbefales det altid at få lavet et sundhedstjek og en synstest hos en optiker, inden du begynder at bruge kontaktlinser. Med den rette tilpasning vil kontaktlinserne føles behagelige og give et klart syn hele dagen. Samtidig er korrekt pleje og brug afgørende for at beskytte dine øjne og sikre, at dine kontaktlinser fungerer optimalt.

Oplev hele pakken med et abonnement på kontaktlinser

Når du køber kontaktlinser hos Profil Optik, har du mulighed for at tegne et linseabonnement, som giver dig flere eksklusive fordele. Med et linseabonnement får du blandt andet fri fragt på dine linser inden for landets grænser, en årlig kontaktlinsekontrol og du kan nemt udskyde eller sætte abonnementet på pause, når du vil.

Hvis du får brug for at skifte til en anden linsetype, for eksempel fra månedslinser til endagslinser, ombytter vi gerne dine linser gratis – det er nemlig også inkluderet i abonnementet. 

Køb kontaktlinser online eller i butik hos Profil Optik

Hos Profil Optik kan du købe kontaktlinser online og få dem leveret hurtigt og nemt. Her finder du et bredt udvalg af kontaktlinser fra anerkendte producenter, så du kan finde en løsning, der passer til dine behov. Er du i tvivl om, hvilke kontaktlinser du skal vælge, kan du altid få rådgivning i en af vores Profil Optik-butikker. Her hjælper vores optikere dig med at finde den bedste løsning, så du får både komfort, kvalitet og et klart syn i hverdagen.