Kvinde med farveskiftende glas

Farveskiftende glas - briller der automatisk tilpasser sig lyset

Farveskiftende glas, også kendt som Transitions-glas, tilpasser sig automatisk efter lys og vejr. Indendørs er glassene helt klare og fungerer som almindelige briller, men når du går udenfor, bliver de mørkere og beskytter dine øjne mod solens UV-stråler. Du behøver ikke længere skifte mellem almindelige briller og solbriller – glassene justerer sig selv hurtigt og smidigt, uanset hvor du er, og hvad du laver.

En glidende overgang fra klart til mørkere brilleglas

Den nyeste generation af fotokromiske glas fra Essilor justerer sig intelligent efter lysforholdene. I modsætning til traditionelle solbriller, der altid har samme mørke nuance, tilpasser Transitions-glas sig løbende, så du får præcis den farvetone, dine øjne har brug for i situationen.

Det giver en glidende overgang fra klart til mørkt, uden at du lægger mærke til det – og uden at du skal tænke på at skifte briller.

Hurtig farveskift og mange års udvikling bag

Farveskiftende glas har eksisteret i mange år, og Transitions er originalen inden for farveskiftende plastglas. Allerede i 1991 kom den første version, og siden da er teknologien blevet markant forbedret.

– “I dag skifter glassene farve rigtig hurtigt, når du går ud. Der er stadig en kort forsinkelse, når du går ind igen, men det hele går langt hurtigere end for bare 15 år siden”, forklarer Håkan Broman, nordisk produktchef for kliniske produkter hos Synsam Group.

– “Teknikken giver en jævn og flot farvetone, og i dag fås Transitions-glas i flere forskellige farver.”

Transitions Signature GEN 8: Næste generation af farveskiftende glas

Essilors nyeste Transitions-teknologi, Signature GEN 8, reagerer op til 30 procent hurtigere end tidligere modeller og blokerer endnu mere af det skadelige lys. Det betyder, at glassene ikke bare skifter hurtigere mellem klart og mørkt – de giver også endnu bedre beskyttelse og komfort.

XTRActive: Til dig der kører bil

Transitions XTRActive er udviklet til at fungere optimalt i stærkt sollys, også når du sidder bag bilruden. De bliver mørkere end almindelige fotokromiske glas og reagerer også på det lys, der slipper ind i bilen. Det gør dem ideelle til bilister, motorcyklister og andre, der bruger hjelm med visir. Glassene har en let farvetone, selv når du er indendørs.

Når solen står lavt, som den ofte gør i sensommeren og om efteråret, er XTRActive en ekstra fordel, da du får solbeskyttelse selv bag forruden.

Få farveskiftende glas i farver og med spejleffekt

Transitions-glas fås i flere flotte farver som brun, blå, grøn og lilla, så du nemt kan finde et udtryk der matcher både din stil og dit brillestel. Hvis du vil give dine briller et ekstra personligt præg, kan du også vælge spejleffekt i forskellige nuancer.

Er du i tvivl om, hvilken farve der passer bedst til dig og dine behov, så kom forbi din lokale Profil Optik for personlig vejledning. 

Kan kombineres med alle glas og behov

Fotokromiske glas kan tilpasses dine specifikke behov. De kan kombineres med flerstyrkeglas, enkeltstyrkeglas og specialglas, uanset om du har bygningsfejl eller andre synsudfordringer.

Kig forbi din nærmeste Profil Optik, og hør mere om farveskiftende glas – eller book en tid til en synsprøve. Vi glæder os til at hjælpe dig.

Book synsprøve