Unikke glas til netop dine øjne


Dine øjne er unikke, så hvorfor skal dine brilleglas ikke være det? Med Essilor Varilux Physio 3.0 FIT får du glas, som er tilpasset til netop dine øjne. Oplevelsen svarer til at flytte fra det yderste sæde i biografsalen til det midterste.

Essilor Varilux er navnet på verdens første, moderne, progressive brilleglas til korrektion af presbyopi, også kaldet alderssyn. Det blev lanceret allerede i 1959, og siden er varemærket Varilux blevet videreudviklet med en række forskellige produkter, som passer til mange forskellige kunder. 

 Individuelt tilpassede glas

Fordi vores syn er meget individuelt, er det indlysende, at vores brilleglas også skal være det. Både for at korrigere vores synsproblemer bedst muligt, men også for at give optimal synskomfort. Varilux Physio 3.0 FIT er det samme progressive glas som Varilux Physio 3.0, men med den forskel, at det er specifikt tilpasset til hver enkelt bruger.

– Der findes en række forskellige parametre, der bruges til at sikre, at optikken placeres på det helt rigtige sted foran øjet. Det drejer sig bl.a. om toppunktsafstand – afstanden fra hornhinden til brilleglasset. Inklination er et udtryk for, hvor meget glasset er vinklet indad mod kinden, og wrap beskriver stellets bøjning, siger Hugo Schunnesson, som er Product Manager og autoriseret optiker hos Essilor. 

 

Værktøjet eyecode måler afstanden til øjets midtpunkt

Når man måler dette på stellet og p dig som kunde, bliver det meget nemmere at placere optikken i glasset på det rigtige sted foran øjet, både i højden og til siderne. Og der findes endnu et værktøj til at skræddersy brillerne - Essilor eyecode. 

– Hvis man betragter øjet som en bold, vil der være et punkt i midten, som står stille, når man drejer øjet. Afstanden fra brilleglasset til øjets center er forskellig fra person til person, fordi vores øjeæbler ikke er lige store. Det har betydning for, hvilken afstand vi får til brilleglasset, når vi drejer blikket, siger Hugo Schunnesson. 

Han sammenligner det med de forskellige oplevelser, du får, når du ser en film, afhængigt af hvor du sidder i en biograf:
– Hvis du sidder langt ude i siden, ser du ganske vist billederne og hører lyden, men du oplever filmen i et forvrænget perspektiv og går glip af surroundoplevelsen. Med eyecode er det som at sidde midt i biografsalen og få den optimale lyd- og billedoplevelse, siger han.

Bredere synsfelt

Individuelt tilpassede brilleglas tager hensyn til, at øjnene hverken sidder ens eller opfører sig ens hos alle mennesker, og at der er forskel på højre og venstre øje. Hugo Schunnesson giver et eksempel:

– Når du læser på kort afstand, nærmer øjnene sig lidt til hinanden eller konvergerer, som vi kalder det. De fleste øjne konvergerer lige meget, men der er individuelle forskelle, som vi kan tage hensyn til med eyecode. Det betyder, at du kan lade blikket vandre lige meget til begge sider uden at opleve nogen forringelse, siger han.

Mere individuelle brilleglas

Varilux®Physio® 3.0 Fit™ er det samme progressive glas som Varilux®Physio® 3.0, men individuelt tilpasset dine øjne og det stel, du vælger. Med Essilor® eyecode måles afstanden mellem brilleglasset og dit øjes midtpunkt. Ud fra dine individuelle måleresultater får du brilleglas, som giver et bredere synsfelt og en mere naturlig synsoplevelse. 

BOOK EN SYNSUNDERSØGELSE HER