Skydebriller
Skarpt syn og præcision er essentiel ved skydning. Hos Profil Optik tilbyder vi skydebriller, der beskytter dine øjne og giver dig klart syn under alle lysforhold. Vi tilbyder også skydebriller med styrke, så du kan få den perfekte løsning til dit behov. Se vores udvalg lige herunder.
Viser 0-5 af 5 Produkter
Aktive filtre
- Sport:Skydning
Ram plet med de rette skydebriller
Når du skyder, er både beskyttelse og præcision afgørende for din præstation. Skydebriller beskytter ikke kun dine øjne mod potentielle farer som projektiler og støv, men de giver dig også det skarpeste syn, når du sigter mod dit mål.
Hos Profil Optik har vi et håndplukket udvalg af skydebriller, der er designet til at sikre, at du altid har det optimale syn på banen – uanset vejrforholdene. Derudover kan du vælge briller med specielle linser og glasfarver, der forbedrer kontrasten, hvilket er vigtigt for at spotte målet hurtigt og præcist. Uanset hvad du specifikt har brug for, hjælper vi med at finde den rette løsning for netop dig.
Profil Optik har skydebriller til dig
Vidvinkelsyn, gule linser, kompensering, glas af trivex eller polycarbonat og meget mere. Når du skal købe skydebriller, så er der mange egenskaber og fagtermer, som du skal tage stilling til for at finde det helt rigtige par skydebriller til dig.
Du behøver dog ikke være klog på det hele. For hos Profil Optik Sports er vi eksperter i skydebriller og kan guide dig til, hvilken type stel og glas du skal vælge. Du kan derfor både kigge på vores online udvalg her eller komme forbi en af vores butikker og få den vejledning, du har brug for.
Opdag skydebriller fra populære mærker hos Profil Optik
Når du skal købe skydebriller hos Profil Optik, så kan du vælge mellem flere anerkendte brands. I udvalget finder du blandt andet skyde- og sportsbriller fra Oakley med “Wrap-around”-form, briller med brudsikkert glas fra RIGEL, shooting kit fra Rudy Projexct og diverse kontrastfyldte linser fra Sports Essential. For bare at nævne nogle af produkterne i vores udvalg.
Hvilke briller, der bedst kan beskytte dine øjne og få dig til at præstere optimalt, kan dog afhænge af flere ting. Blandt andet er det vigtigt at overveje motivet, du skal skyde, hvilket vejr, du skyder i, hvor meget lys, omgivelserne har, og hvilket gevær, du skyder med. Alt dette, og mere til, kan du læse om i vores miniguide herunder.
Mini-guide: At finde skydebriller til al slags vejr
Skydebriller skal kunne præstere godt og give optimal beskyttelse alle steder og i alt slags vejr. Derudover skal de også have en god pasform, så din nye brille sidder rigtigt på dig. Men hvordan sikrer du dig, at alle disse ting er krydset af, når du køber din nye skydebrille? Dét hjælper Profil Optiks miniguide dig med.
Sådan ser du godt i højden og bredden
For at kunne se ugeneret, når du eksempelvis skal skyde lerdue eller er på fuglejagt, så skal du have et par skydebriller med vidvinkelsyn. På den måde er du sikret, at skydebrillernes stel ikke kommer i vejen for dit udsyn.
Skydebriller har vidvinkelsyn, når glassets sider er buede, så det maksimale synsfelt kan udnyttes. Samtidig skal glasset sidde helt tæt til ansigtet, så det buede glas følger din hovedform. På den måde får du maksimal udsyn i både højden og bredden.
Et par skydebriller med mange forskellige glasfarver
Når det gælder skydning, så skal du vælge dét glas, der egner sig til netop dét lysforhold, som du skyder i. Hos Profil Optik anbefaler vi følgende til lysforhold til diverse glas- og farvekombinationer:
Transparent glas: Det helt klare glas er godt, når lysforholdene er dårlige. Det kan eksempelvis være ved indendørs skydning, hvor der ikke er behov for tillægsfarver
Gult glas: Er lysforholdene svage og uklare, så skydebriller med gule linser ideelle. Her er det især ved skydning med gevær og pistol mod hvide og sorte mål, at det gule glas kan gøre en stor optisk forskel
Orange glas: Har du behov for glas med en allround-farve til orange målskiver? Så overvej orange glas, der også har de to fordele, at dets nuancer hjælper ved tåge og samtidig fjerner blåt lys
Rødt glas: Det røde glas i skydebriller er ideelt til skydning mod orange mål på grønne baggrunde, da de røde glas forstærker målets orange farver og dæmper det grønne lys
Brunt glas: Er du ude at skyde på en solskinsrig dag? Så kan brune linser i dine skydebriller skærme for lyset og forstærke brune elementer. Det er eksempelvis nyttigt, hvis du skyder efter fugle eller lerduer
Vær sikker på det optiske billede
Når du skyder, så er det vigtigt, at målet - vildtet eller lerduen - er dér, hvor det ser ud til at være. Og det kan optisk kompenserende glas hjælpe dig med. De buede glas er nemlig fremstillet således, at når du kigger på vildtet eller lerduen, så bliver størrelsesforholdet ikke forvrænget.
Hos vores almindelige og mere simple solbriller er glasset enten buet - uden kompensering - eller bare bøjet. Det gør, at vi ikke ser helt korrekt i forhold til placering og størrelse af vores omgivelser. Netop derfor er alle Profil Optiks skydebriller optisk kompenserende - også dem med styrke i glasset - så du kan være sikker på at kunne se, og dermed skyde, helt skarp.
Beskyttelsesbriller til skydning med brudsikkert glas
Ved både jagt i det fri og skydning på skydebanen er det vigtigt, at sikkerheden er i top, når blandt andet projektiler kan risikere at flyve tæt på dine øjne. Derfor finder du kun glas her på siden, som er fremstillet af brudsikkert materiale. Det kan blandt andet være glasmaterialer som trivex eller polykarbonat, der tåler rikochettering fra blandt andet haglgevær, riffel og andre former for jagtudstyr.
Få skydebriller med styrke hos Profil Optik
Har du brug for synskorrektion, men vil du stadig have den bedste beskyttelse og præcision, når du skyder? Hos Profil Optik kan du få skydebriller med styrke, der giver dig både optisk korrekt syn og beskyttelse.
Vi er specialister i at lave forskellige sportsbriller med styrke, der er tilpasset dine behov, uanset om du har bygningsfejl, høj styrke eller har brug for optisk kompenserede glas. Med kompenserede glas får du et klart syn på både tæt og lang afstand, hvilket er vigtigt, når du sigter mod målet og justerer for afstand. Vi kan også tilpasse briller med krumning, så de passer perfekt til din synsfejl.
Køb sportsbriller til andre sportsgrene
Er det ikke nødvendigt for dig at beskytte øjnene mod rikochettering, men er du mere interesseret i at få fingre i polariserede solbriller eller skibriller med forskellige glas? Så kan du finde solbriller, sportsbriller og brilleglas i høj kvalitet til et væld af sportsgrene hos Profil Optik. Vi har også sportssikring, ekstra glas, optiske indsatser og næsepuder. Så tag et kig, og find dét, du har brug for til din sport.




