
Beskyt dine øjne med sportsbriller med UV-filter
Når du er aktiv udendørs, er det vigtigt at vælge sportsbriller eller solbriller, der effektivt beskytter dine øjne mod solens skadelige UV-stråling. Hos Profil Optik har alle sportsbriller 100% UV-beskyttelse og fås i forskellige farver, så du kan vælge det, der passer bedst til din aktivitet.
Beskyt dine øjne mod solens skadelige stråler – også når du dyrker sport
Når du opholder dig udendørs, især i forbindelse med sport, er det afgørende at beskytte dine øjne mod solens UV-stråler. Ligesom vi smører huden ind i solcreme, bør vi også passe på øjnene. UV-stråling kan nemlig føre til øjensygdomme som grå stær og “Surfer’s Eye” (pterygium) og øger samtidig risikoen for flere rynker omkring øjnene, fordi huden udtørrer.
UV-strålingen rammer os ikke kun om sommeren, men også om vinteren, især når solen står lavt og reflekteres i sne eller vand. Derfor anbefales det at bruge UV-beskyttende briller hver gang UV-indekset er 3 eller højere – fra solopgang til solnedgang.
Vælg sportsbriller med UV400- og CE-mærkning
Hos Profil Optik er alle vores sportsbriller, solbriller og briller med UV-beskyttelse som minimum CE-mærkede, hvilket er et lovkrav i hele EU. Mange af vores modeller lever desuden op til den endnu højere UV400-standard, som blokerer for både UVA- og UVB-stråler. Det giver en effektiv og sikker beskyttelse af dine øjne, også når du dyrker sport udendørs.
De fleste sportsbriller hos os er samtidig polariserede og antirefleksbehandlede, hvilket mindsker generende refleksioner fra vand, sne og våd asfalt.
Find de rette UV-sportsbriller til din sport
UV-beskyttelse er noget af det vigtigste, når du vælger briller til sport og udendørsaktiviteter. Hos Profil Optik Sport tilbyder vi sportsbriller uden styrke til aktiviteter som golf, vandring, skiløb, cykling, sejlads og meget mere
Sportsbriller findes i forskellige kategorier baseret på lysgennemtrængelighed:
- Kategori 0: Klare glas til indendørs sport eller svagt lys.
- Kategori 1-2: Let tonede glas, ideelle til golf og cykling i skiftende lysforhold.
- Kategori 3: Mørkere glas, velegnede til stærkt sollys ved vandet eller i bjergene.
- Kategori 4: Meget mørke glas til ekstreme lysforhold, som højfjeldsaktiviteter; dog ikke tilladt til bilkørsel.
Skal dine sportsbriller have spejlglas?
Spejlglas i solbriller mindsker mængden af sollys, der slipper ind, fordi mere lys reflekteres væk fra glasset. De reducerer også generende refleksioner, hvilket er særligt nyttigt på vandet – fx når du sejler eller fisker. Dog kan det være en udfordring i holdsport, hvor øjenkontakt er vigtig, da man ikke kan se øjnene bag spejlglassene.
Køb sportsbriller med UV-beskyttelse online hos Profil Optik
Hos Profil Optik finder du et stort udvalg af CE- og UV400-mærkede sportsbriller til mange forskellige aktiviteter. Vi fører populære mærker som Oakley, Bliz, Rigel og Rudy Project. Du kan få rådgivning i butikken eller bestille online med hurtig levering. Vores autoriserede optikere hjælper dig gerne med at finde den løsning, der passer til dine behov.

Få en gratis synstest uden tidsbestilling
Du behøver ikke at booke en tid på forhånd for at få en gratis synstest. Du kan derfor blot nøjes med at kigge forbi hos en Profil Optik-butik nær dig. Det er hurtigt og nemt, og du får hurtigt en idé om, hvorvidt du har brug for briller eller kontaktlinser.

Bestil tid til synsprøve
Skal du derimod have foretaget en synsprøve, skal du booke en tid til det. Det tager nemlig lidt længere tid end en gratis synstest, da vi her foretager en mere holistisk undersøgelse af dine øjne og deres generelle sundhed.