- Dine varer
Din indkøbskurv er tom
Vores tårer er utrolig vigtige for at opretholde et godt syn, da de er med til at holde øjnene sunde og raske. Blandt andet beskytter tårerne vores øjne mod snavs og danner tårefilm på øjets overflade, som er en af de vigtigste forudsætninger for at se godt. Men hvis tåreproduktionen får øjnene til at løbe mere i vand, end de burde, kan det også genere vores syn. Store dele af den danske befolkning døjer faktisk med øjne, der løber i vand, og det kan der være mange årsager til. Bliv klogere på dem her.
Øjne, der løber i vand, kan blive ømme, irriterede og give et dårligere udsyn. Selvom tåre generelt er vigtige for et godt syn, så kan en overproduktion af tårevæsken være det stik modsatte.
Der kan være mange forskellige årsager til, at øjnene løber mere i vand, end de burde. En af de mest almindelige grunde er, når kirtlerne i øjenlågene ikke fungerer optimalt. Kirtlerne arbejder sammen med tårefilmen, og det er deres opgave at smøre øjet med et fedtlag, så det bliver holdt fugtigt og ikke udtørrer. Men når kirtlerne ikke fungerer optimalt, så fordamper tårevæsken for hurtigt og øjnene vil føles tørre. Når øjnene føles tørre, vil vores tåreproduktion - som refleks - producere ekstra tårer – hvilket får vores øjne til at løbe i vand.
Nogle af de andre grunde til, at dine øjne løber i vand, kan være:
Hvis den nederste del af øjenlåget hænger, kan det være vanskeligt for tårerne at nå drænkanalerne, og i stedet løber de ned ad kinderne.
Blokerede eller indsnævrede tårekanaler kan få øjet til at løbe i vand.
Allergisk reaktion eller irritation i øjet får dit øje til at modreagere ved at producere ekstra tårer.
Øjenbetændelse kan skabe overproduktion af tårer.
Med alderen kan tåreflåd være en af de skavanker, man må acceptere at leve med.
Vi er stolte over at have noget af markedets mest avancerede teknologi og udstyr til vores syns- og øjensundhedsundersøgelser.
Bestil tidHvis du døjer med øjne, der løber meget i vand, og får dine øjenregioner til at hæve op, så kan du altid kontakte din lokale Profil Optik. Her står vores autoriserede optikere klar til at hjælpe dig. De vil ofte anbefale at bruge øjendråber og undgå aktiviteter, der forværrer dine våde øjne. De vil også anbefale dig at være særligt opmærksom på din øjenhygiejne.
Hvis du for eksempel bruger kontaktlinser, kan det være en god ide at overveje endagslinser eller skifte over til briller i et stykke tid. På den måde giver du dine øjne og deres overflade mere ro. Du kan læse mere om, hvad du selv kan gøre, længere nede i artiklen.
I nogle tilfælde kan du også blive henvist til en øjenlæge for at få yderligere hjælp. Her får du undersøgt dine tårekanaler med henblik på at få nedsat din tåreproduktion. Du kan også kontakte din læge, hvis årsagen til dine våde øjne viser sig at være allergi eller betændelse. Her kan du få ordineret medicin, der kan hjælpe på den allergiske reaktion eller betændte tilstand i kroppen.
Foruden at kontakte din optiker, øjenlæge eller læge, når du har gået med våde øjne i længere tid, så kan du også selv være opmærksom i din hverdag. Ved at stille skarpt på dine daglige vaner, og eventuelt finjustere din hygiejne, kan du give dig selv en bedre øjensundhed. Det kan forebygge øjengener, inden de udvikle sig til større smerter. Derfor er det en god ide at:
Holde en god, daglig håndhygiejne. Vask for eksempel dine hænder regelmæssigt og i minimum 20 sekunder hver gang.
Rens altid dine kontaktlinser både før og efter brug i den anbefalede kontaktlinsevæske.
Begynd at bruge dine briller mere – det får dine øjne til at slappe af.
Brug beskyttelsesbriller i forbindelse med aktiviteter, hvor der er mulighed for at få fremmedlegemer i øjet. Du kan også kontakte Profil Optik, hvis du døjer med øjne, der løber i vand på arbejdet.
Problemer med synet?
Nærsynethed
Langsynethed
Bygningsfejl
Grå stær
Grøn stær
Tørre øjne
Stoppet tårekanaler
Kløe i øjnene
Irriterede øjne
Svejseøjne
Dobbeltsyn
Retinopati
Myopi
Brillemode og trends
Solbrilletrends 2023
Hvilke briller passer til din ansigtsform?
Briller til sikker bilkørsel
Har dit barn brug for briller?
Briller uden styrke
Guide til linser
Glastyper
Bag mine solbriller
Linsetips
Nethinden
Tørre øjne undersøgelse
Køb kontaklinser online
Lysfølsomme øjne
Bygkorn
Øjenbetændelse
AMD
Efterstær
Hævet øjenlåg
Blå lys
UV stråling
Nystagmus
Synsforstyrrelser
Keratitis
Sløret syn
Øjne løber i van
Øjenbetændelse
Synsnerve
Skal jeg have briller?
Sådan passer du på dine kontaktlinser
Sollys er godt for børn og deres øjne
Skal du vælge endagslinser fremfor månedslinser?
Hvilke solbriller passer til mig?
Synsprøve til børn
Hævede øjne
Trætte øjne
Dovent øje
Smerter i øjet
Flimmer for øjnene