Øjnene er sjælens spejl, siger en kendt talemåde. Men man kunne også sige, at øjnene er kroppens vindue. Det viser forskning, som Per-Olof Berggren, professor i eksperimentel endokrinologi ved Karolinska Institutet i Stockholm, har udført i samarbejde med forskere ved Diabetes Research Institute hos University of Miami. Forskerne brugte øjet som laboratorie til at studere diabetes. Det gøres ved at transplantere insulinproducerende celler fra bugspytkirtlen til forreste øjenkammer. En raffineret detalje er, at øjets immunforsvar er mindre aggressivt, hvilket betyder, at de fremmede celler ikke bliver afstødt, men etablerer sig i øjet og fortsætter med at producere insulin.
I forsøg på mus med diabetes er forsøgsdyrene blevet helt raske, hvilket viser, at cellerne fungerer lige så godt i øjet som på deres sædvanlige plads i bugspytkirtlen. Desuden er cellerne placeret helt synlige på musens regnbuehinde, så det er muligt at studere dem i mikroskop uden at skade eller behøve at aflive dyrene. Fordi de samme celler kan studeres på de samme dyr over en længere periode, er det desuden muligt at reducere antallet af forsøgsdyr.
Men hvorvidt metoden vil kunne helbrede mennesker med diabetes, er uklart. Reguleringen af insulinfrigivelse er forskellig hos mus og mennesker, og indtil videre er det uvist, om celletransplantationer til øjet i fremtiden kan erstatte de transplantationer af insulinproducerende celler til leveren, der udføres på diabetespatienter i dag. Forsøg på aber indgyder imidlertid håb om bedre behandlingsmetoder. Aberne blev ganske vist ikke helt insulinfri, men cellerne i øjet begyndte selv at producere insulin. Det øger håbet om, at diabetes i fremtiden kan være mindre insulinkrævende.
Type 1-diabetes opdages ofte for sent, når de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen allerede er ødelagte. Ved at transplantere celler fra bugspytkirtlen til øjet kan man etablere vigtige rapportører for udviklingen af diabetes. I forsøg med mus blev der opdaget tidlige tegn på inflammation i kirtlen længe før andre tegn på sygdommen. Det er vigtigt, fordi det giver mulighed for at påbegynde behandlingen, før de insulinproducerende celler bliver ødelagt, hvilket er afgørende for patientens evne til selv at producere insulin.
Artiklen er oprindeligt udgivet i Profil Optiks rapport Øjensundhed 2020/21-rapporten
Hos Profil Optik mener vi, at vi har både ansvar og mulighed for at bidrage til at nå FN’s globale klimamål. Læs mere om, hvordan vi aktivt arbejder for et bedre miljø.
Profil Optik vil være med til at skabe et bedre liv for vores medmennesker – og et bedre samfund generelt. Derfor arbejder vi også med social bæredygtighed
Læs mere om vores vision og strategi for at nå de bæredygtige mål.