Prada ikke til at komme uden om! Mærket er indbegrebet af design, luksus, trends, kvalitet og ikke mindst status.

Prada fås i udvalgte Profil Optik butikker.

Man siger, at Prada ikke følger moden. Prada skaber den!

Prada repræsenterer noget af det bedste inden for italiensk kultur og tradition. Samtidig formår Prada at være et af de mest innovative og prestigefyldte brands, både når det gælder mode og luksusvarer.

Når man ser på Pradas brillekollektion, så er man aldrig i tvivl. Stilen er let genkendelig og sofistikeret og så emmer den af elegance. Pradas stel og solbriller har i mange tilfælde lidt mere kant. Ikke mindst solbrillerne, som får et ekstra twist, når der leges med formerne.

Virksomheden blev grundlagt i Milano i 1914 af Mario Prada og hans bror Martino, som en lille lædervarebutik ved navn ”Fratelli Prada” (Brdr. Prada). Butikken solgte bl.a. kufferter og håndtasker importeret fra England. Mario mente ikke, at kvinder skulle involveres i erhvervsliv, så han forhindrede kvindelige familiemedlemmer i at trænge ind i virksomheden – ironisk nok blev det hans datter Luisa Prada og hendes datter, Miuccia, der til sidst overtog i 1978. 25 år efter Marios død.
Med Miuccia Prada ændrede Prada fokus og begyndte at producere tøj og briller – og her startede brandet for alvor en international rejse, som i dag gør Prada til et fast indslag på alverdens catwalks.