Circular collection – briller får nyt liv

Profil Optik arbejder aktivt for mere bæredygtig produktion og forbrug. Efter lanceringen af Fellepini x Sea2See kollektionen, som er fremstillet af genanvendt havplast, har vi introduceret den næste bæredygtige kollektion – Circular Collection. Som navnet fortæller, er materialet en del af en cirkel, hvor gamle briller genanvendes og omdannes til nye.

– Sammen med vores kunder har Profil Optik og hele Synsam Group startet Nordens største brillekredsløb: Synsam Circular. Nu genbruger Synsam Group hele den store volumen af briller, som vores kunder afleverer, og takket være denne fælles indsats har vi nu kunnet tage vores første skridt fra lineær til cirkulær produktion. Vi er påbegyndt en rejse, og der kommer flere initiativer til at mindske koncernens samlede miljøpåvirkning, siger Håkan Lundstedt, adm. direktør og koncernchef for Synsam Group.

Alt går til genanvendelse

For at indsamle gamle briller er Synsam-gruppens cirka 470 butikker blevet udstyret med kasser til genbrug. Her opmuntres kunder til at lægge deres gamle briller. Kasserne tømmes regelmæssigt, og for at holde antallet af transporter nede sendes større mængder derefter et par gange om året til en af Sveriges førende genanvendelsescentraler. Her sorteres samtlige dele af brillerne. Alt materiale håndteres og sorteres til genbrug: acetat, plast, metal, skruer, hængsler og glas, som egentlig er en form for plastic. Nogle af stellene, der er i en stand, så de kan bruges igen, sendes til velgørenhed.

Gamle briller bliver nye

Det er brillestel fremstillet af acetat, der indgår som genanvendte materialer i Circular Collection. Disse stel behandles og nedbrydes til acetatpiller hos EOE Eyewear, Synsams samarbejdspartner for genanvendelse af briller. Af disse acetatpiller skabes vores første kollektion af genanvendte stel – Circular Collection. Her er ingen af stellene i kollektionen helt ens, eftersom råmaterialet består af mange sammenblandede farver. Præcis som i naturen kan der være forskel på udseendet.

– Synsam mærker tydeligt efterspørgslen efter mere bæredygtige materialer hos vores kunder. Deres ønsker driver vores bæredygtighedsinitiativer, men i løbet af det seneste år er der også en meget klar intern forventning. Det er fantastisk at se, hvordan vores første skridt mod cirkulær produktion har engageret Synsams medarbejdere. At være med til hver dag at opmuntre kunder til genbrug, og derefter få lov til at give brillerne tilbage som ny-gamle, føles rigtig godt, siger Martin Daniels, Chief Innovation Officer hos Synsam Group.

Information om Circular Collection:

Den første kollektion blev lanceret i begyndelsen af marts 2020 og bestod af 8 brillestel og 4 solbriller. Materialet består af genanvendte stel, som kunder har indleveret i Synsams butikker. Kollektionen fremstilles i samarbejde med EOE Eyewear.

 

LÆS MERE OM VORES MILJØARBEJDE

 

  1. VI TAGER ANSVAR FOR MILJØET

    Hos Profil Optik mener vi, at vi har både ansvar og mulighed for at bidrage til at nå FN’s globale klimamål. Læs mere om, hvordan vi aktivt arbejder for et bedre miljø.

    Profil Optiks miljøarbejde

  1. VI TAGER ANSVAR FOR SAMFUNDET

    Profil Optik vil være med til at skabe et bedre liv for vores medmennesker – og et bedre samfund generelt. Derfor arbejder vi også med social bæredygtighed.

    socialt ansvar

  1. VORES VISION

    Læs mere om vores vision og strategi for at nå de bæredygtige mål.

    vores vision